Budget 2009 i kommunerne og generalforsamling i BUPL

Sommeren er ikke helt forbi. Sol og varme – og en del regn – kan vi fortsat nyde.

Politisk er afteråret dog allerede startet. Dragør, Frederiksberg, København og Tårnby kommunerne arbejder nu med at få deres budgetter for det kommende år til at hænge sammen. Det er en svær opgave, med skattestop, skattelettelser og nulvækst i kommunenerne samt kommunernes egne ideer til at prioritere deres aktiviteter på en anden måde.

De fire kommuner løser opgaven på forskelligvis. Frederiksberg og Tårnby kommuner virker lukkede omkring deres budgetter for 2009. Her er der ingen informationer før en bred politisk aftale er på plads. I Dragør er der opstået nye økonomiske problemer med prognoser om uventet store underskud. Politikerne synes ikke at have et fælles bud på den nye økonomiske situation, der vælter tidligere beslutninger om strukturændringer (heldig vis vil nogen sikkert mene). Hvad skal der så ske? Det vides ikke. I København er alle forslag til nedskæringer og ekstraindtægter kendte, men budget på retningen i budgettet for 2009 er der p.t. ikke luftet meget af. På børne- og ungeområdet drejer det sig om nedskæringer for ca. 153 mio. kr. og forslag om ektraindtægter ved højere forældrebetaling, modulpasning, skift fra fitidshjem til SFO, udlicitering mv. Problemet i København er dog det samme som i de tre andre kommuner – der slipper ingen konkrete meldinger omkring budgettet ud.

Med de nævnte forudsætninger for kommunernes økonomi i 2009 kan vi dog konstatere, at serviceforringelser vil være en del af alle budgetpakker. Det ser ud til at Claus Hjort Frederiksen (V), beskæftigelsesminister, får ret i sin tese fra 2004: “Når den private økonomi stiger med 20% om året og den offentlige stiger med 5% om året de næste 10 år, så skaber vi et andet samfund”.

Det bliver et samfund, hvor forstavelsen “velfærd” forsvinder.

BUPL Hovedstaden arbejder med budgetter i de fire kommuner og søger oplysninger og søger at påvirke budgetprocesserne.

Efteråret byder også på den årlige generalforsamling. Det er den 2. oktober 2008 kl. 18.00 – 22.00 (spisning fra kl. 17.00)) i Nørrebrohallen (indgang fra Mimersgade/P-pladsen). Udover budgetarbejdet er emner bl.a. overenskomst 2008, pædagogiske udfordringer, politiske udfordringer, professionen, kongressen….

Læs mere om generalforsamlingen i BUPL Hovedstaden 6/2008, der udkommer ca. den 6. september 2008.

Flussi

FTR og HB-medlem, 2572 6741, ers@bupl.dk

 

Urafstemning – brug din stemme

BUPL Hovedstadens bestyrelse anbefaler medlemmerne at stemme ja forhandlingsresultatet af 13. juni 2008 mellem BUPL og KL. Bestyrelsen opfordrer alle berørte medlemmer at benytte muligheden for at give deres mening tilkende.

 

Begrundelse:

 

BUPL’s Hovedbestyrelse rejste 14. maj 2008 i forlængelse af medlemmernes nej til mæglingsforslaget fra 11. april 2008 fire nye krav som udgangspunkt for BUPL’s deltagelse i forhandlinger med henblik på løsning af overenskomstkonflikten. Kravene var:

• generelt højere løn for pædagoguddannelsen (= højere grundløn),
• genindføring af ulempetillæg og 37/3-afspadsering, så pædagogerne ikke betaler dele af grundlønsstigningen selv,
• et ekstra trin til grundlønnen for souschefer, afdelingsledere og stedfortrædere samt
• oprettelse af en ligelønskommission, der skal arbejde med udligningen af de skæve lønrelationer mellem mande- og kvindefag samt privat og offentligt ansatte.

 

Forhandlingsresultatet af 13. juni 2008 forbedrer det mæglingsforslag medlemmerne forkastede den 13. maj 2008 på følgende punkter:

• De tre trin tillagt grundlønnen for pædagoger, souschefer, afdelingsledere og stedfortrædere er et skridt på vejen i forhold til en højere anerkendelse af pædagogernes uddannelse og faglige kvalifikationer.
• “klubtillægget” er ændret så, der pr. 01.04.09 findes 4 graduerede tillæg for arbejde efter kl. 17.00 i institutioner, der har åbent efter kl. 17.00. Samtidig får de medarbejdere, der opnår “klubtillægget” ret til at konvertere op til 40% af tillægget til afspadsering.
• Der er foretaget præciseringer omkring deltid/fuldtids-problemer og konstitution i lederstillinger.
• BUPL og KL er enige om at samarbejde om at arbejdet som pædagog er attraktivt og anerkendt.
• KL har givet tilsagn om at medvirke konstruktivt i en eventuel lønkommission, der skal se på løndannelsen i den offentlige sektor.

 

Der er fortsat skævheder i mæglingsforslaget, der skal rettes op på ved kommende overenskomstforhandlinger. Det er primært, at ulempetillæg og 37/3-afspadering 01.04.09 falder bort som universelt regelsæt der omfatter alle, der arbejder efter 17.00, og bliver til et tillæg for medarbejdere, der opfylder bestemte kriterier.

 

BUPL Hovedstaden mener:

• at perspektiverne for et bedre resultat ved en fortsat strejke og lockout ikke er tilstede.
• at BUPL sammen med medlemmerne skal fortsætte arbejdet for bedre løn herunder ligeløn og ansættelsesvilkår samt bedre ressourcer og rammer for det pædagogiske arbejde.

• at BUPL sammen med tillidsrepræsentanterne snarest evaluerer overenskomstprocessen og drøfter, hvordan processen frem til den kommende overenskomstfornyelse i 2011 kan forløbe.

pva

bestyrelsens vegne

Flussi

 

Kritisk Pædagogisk Netværk på vej

Skrevet af Flussi

Den 3. juni 2008 kl. 19.00 – 22.00 er Fritidshjemmet Nord, Sionsgade 7 på Østerbro rammen om Krtisk Pædagogisk Netværks stiftende møde. Der vil være indlæg ved Søs Bayer og iøvrigt rum for debat. Du kan se mere på www.kritiskpaedagogik.dk.

Pædagogernes arbejde udfordres i stigende grad. Det kræver en kritisk tilgang til de forandriger, der på godt og (mest) ondt tegner udviklingen på vores område.

mvh

Flussi

 

Gruppen uden navn hedder nu Kritisk Pædagogisk Netværk

AF Flussi

Det pædagogiske felt spænder vidt. Derfor gav ikke mening for en gruppe konstruktive kritiske pædagoger at fastholde navn fokus alene på sprogtest. Det nye navn, Kritisk Pædagogisk Netværk, er udtryk for mangforldigheden i det pædagogiske arbejdsfelt og ikke mindst udtryk for, at kampen for retten til at definere pædagogisk arbejde aktuelt finder sted på alle områder.

Børne- og Ungdomsudvalget i Københavns Kommune har sat en proces for afdækning af visioner for institutionernes fremtid. 

Grundlæggende handler det om, at vi som pædagoger skal kræve vores ret i forhold til at mulighed for at deltage i udviklingen af de pædagogiske institutioner og vores egen faglighed. politikerne må gerne få ideer, men det er pædagogerne, der er eksperterne i hverdagen.

Der er behov for, at vi som pædagoger søger indflydelse på udviklingen af det pædagogiske arbejde og på mulighederne for efter- og videreuddannelse, så institutionerne i højere kan håndtere og leve op til og give svar på de udfordringer og krav børn og unges liv og udvikling stiller pædagoger overfor.

Politkerne skal have et klart billede af, hvad det er pædagoger vil og har af bud på fremtidens pædagogiske institutioner.

Du kan også være med. Den 16. april 2008 kl. 18.00 – 21.00, når Kritisk Pædagogisk Netværk holder møde i LFS’s mødesal A. Indgang gennem porten i Sorøgade 6 på Østerbro.

Kritisk Pædagogisk Netværk har følgende målsætning:

Kritisk pædagogisk netværk er en gruppe af pædagogisk personale, som tillader sig at stille spørgsmålstegn ved tidens politiske tendenser på det pædagogiske område. Formålet med netværket er; visionært og konstruktivt at forholde sig til og deltage i udviklingen af det pædagogiske felt.

Dagsorden den 16. april er:

·       Hvad er Kritisk pædagogisk netværk.·       Referat fra BUF’s konference d. 27.3.2008.·       BUF’s distrikts konferencer. Hvordan forbereder vi os, så vi får mest mulig indflydelse på Københavns Kommunes nye pædagogiske perspektiv plan, som skal vedtages til september.·       Diskussion.Der arbejdes også med at udforme spørgsmål, der kan danne grundlag for pædagogisk debat i institutioner og på konferencer distrikterne skal arrangere om visioner for fremtidens institutioner.

Spørgsmål til PÆDAGOGISK REFLEKTION

 

Hvad er god LEDELSE – set i forhold til kommunen samt internt i institutionen

 

Hvad er kernen i et godt SAMARBEJDE – m. forældre, kollegaer, andre instanser

 

Hvad er din definition på et godt BØRNELIV

 

Hvordan gør vi vores børn LIVSDUELIGE

 

Hvilke VÆRDIER er vigtige for DIG personligt

 

Holder du dig løbende FAGLIGT orienteret

 

Hvordan planlægger I VIDREUDDANNELSE i din institution

 

Tænker I PERSONLIG UDVIKLING som en nødvendig faktor i pædagogisk arbejde

 

Københavns kommune arbejder med et mangfoldighedsprojekt – hvad rummer begrebet MANGFOLDIGHED for dig

 

Hvordan tænker I OVERGANGEN mellem BØRNEHAVE og SKOLE/FRITIDSHJEM

 i jeres institution, og hvordan forholder I jer til SPROGTEST og PISA undersøgelser

 

Tillægsspørgsmål

 

Hvad skal FAGBEVÆGELSENS ROLLE være i fremtiden

Vel mødt den 16. april 2008.

Flussi

 

Konflikten kan nu bryde ud!

Skrevet af Flussi

BUPL’s hovedbestyrelse tog onsdag den 5. marts debatten om den samlede ramme for overenskomstfornyelsen på 12,8% set i lyset af den nye situation, at KTO har forladt BUPL.

Hovedbestyrelsen har gennem hele forløbet sagt, at 12,8% er for lidt – i enighed med de øvrige fagforbund i forhandlingsfællesskabet KTO. Dette var situationen frem til fredag den 29. februar kl 16.00. Så startde forhandlingerne mellem KTO og KL på ny. Lørdag nat ved 4-tiden, var et KTO-forlig højst overraskende indgået. BUPL havde taget forbehold, da hovedbestyrelsen skulle have mulighed for at vurdere KTO-forliget m.fl. set i lyset af den nye situation – KTO havde forladt BUPL.

 BUPL har sendt denne pressemeddelelse:

“BUPL’s hovedbestyrelse og pædagogerne har haft store forventninger til denne overenskomst. Vi må bare konstatere, at det resultat, som KL har kunnet tilbyde pædagogerne, ikke er godt nok. Det er ganske enkelt ikke nok i posen, hvis pædagogerne skal belønnes retfærdigt for deres uddannelseslængde på 3½ år. Vi har ventet i mange år på at få dette kvindefag op på lønniveau med mændene og med andre mellemlange uddannelser. Nu vil vi altså ikke vente længere – særligt ikke set i lyset af, hvor svært det er at rekruttere pædagoger,” siger Henning Pedersen, formand for BUPL.

 

Seniorordninger der dur!

Overenskomstforhandlingerne er i gang. Tiden går dog mere med pauser end med egentlige forhandlinger. Et par delforlig er det dog blevet til. Blandt andet er det aftalt, at pædagoger fra de er 58 år kan få to seniorfridage om året stigende til fire ekstra fridage, når de er 60 år. Intern uenighed i KTO (fagforeningernes forhandlingsfællesskab) om seniorordninger har ført til denne lidt tynde aftale.

Onsdag den 30. januar 2008 startede BUPL’s overenskomstkampagnebus sin tur ud over landet. Første stop var Frederiksberg Kommune. Her mødte jeg en ældre pædagog, der som jeg synes, at delforliget om seniorordninger er for tyndt.

“Hvorfor kunne medhjælperne få en hel uge ekstra fri fra de er 55 år allerede ved overenskomstforhandlingerne i 2005?” og hun fortsatte “Nu er jeg ved at lave min egen aftale om ekstra fridage og pensionsopfyldning med bestyrelsen for institutionen. Jeg går når jeg er 60 år!”.

BUPL og medlemmerne kommer til drøfte, om vi skal bruge en del af de penge BUPL skal forhandle om til at skaffe seniorpædagogerne den samme mulighed for  fem ekstra fridage fra de er 55 år.

 Hvad siger du?

 

Her er pensum i Ritts røde skole

Af Henriette

Når Ritt Bjerregaard ringer ind til time i sin røde skole, er det spændende, hvilket pensum der kommer på programmet.

Som overborgmester i København har Ritt Bjerregaard sikkert indhentet sig erfaringer, som kan bruges i skolens timer – især i forhold til velfærdssamfundets indretning, hvor de enkelte københavneres udgangspunkt er vidt forskellige.

Imidlertid er der en række erfaringer, som de københavnske pædagoger kan byde ind med. Pædagogerne er hver dag i frontlinjen i det velfærdssamfund, som socialdemokraterne skal komme med nye bud på, hvis de skal vinde magten.

Pensummet i Ritts røde skole skal med pædagogernes øjne fokusere på tre elementer.

For det første skal den stadige udsultning af den offentlige sektor vendes til investering. Det er helt afgørende for fremtidens velfærd, at der er bred opbakning til en solidarisk velfærdsmodel. De massive nedskæringer, der ses i disse år, skaber en ringere service, som får færre til at bakke op om en solidarisk velfærdsmodel. Den faldende opbakning skyldes, at befolkningen ikke føler, at de får den kvalitet, som der burde være. Når opbakningen falder, bliver det nemmere at lave flere nedskæringer. Den spiral er det afgørende at få brudt.

For det andet skal der fokuseres på kvaliteten i det arbejde, der udføres. Borgerne har berettigede høje forventninger til den offentlige sektor. Der er behov for, at politikerne bliver mere ambitiøse og vil gøre en indsats for, at faglighed bliver tilskyndet og belønnet. De uddannede personer, der arbejder i den offentlige sektor, skal rent faktisk have mulighed for at udøve deres profession.

For det tredje og sidste skal offentlige ansattes arbejde have nogle helt andre rammer end i dag. Hvis kvalitet og arbejdsglæde skal stige, må politikerne fjerne det kvælertag, som standardisering, kontrol og test af forskellig art har på kvalitete.

Hvis den røde skole tager fat på sådanne ændringer af samfundet, er der mulighed for, at pensum bliver andet en hårdt terperi, men faktisk det, der kan være med til at give relevante svar på fremtidens udfordringer.

Indlægget blev bragt i dagens udgave af Jyllands-Posten

 

Vi tager lønkrav med ind i cyberspace

Af Mia

Kampen for et ordentligt overenskomstresultat, har vi flyttet ind på internettetBUPL Hovedstaden har oprettet en sag (cause) på Facebook – “mere i løn til pædagogerne”, og alle inviteres hermed til at deltage i sagen. Der opfindes hele tiden nye kommunikationsveje, og den virtuelle vennebog Facebook er en af dem. Her kan man deltage i forskellige grupper og sager – og “mere i løn til pædagogerne” er en af dem.Løn, løn og atter løn er hovedtemaet i dette års overenskomstforhandlinger, og pædagogerne vil også have deres del af kagen. BUPL mener, at alle offentlige ansatte skal have mere i løn, men det skal afspejles i lønnen, at man har taget en uddannelse. Pædagogerne er en af de grupper, der har den laveste løn, målt i forhold til deres uddannelses længde. Det skal der gøres op med ved overenskomstforhandlingerne.Derudover skal lønnen afspejle den vigtige opgave vores profession varetager, nemlig at drage omsorg for, socialisere og danne de kommende generationer.Derfor – støt sagen, der mener, at pædagoger har ret til mere i løn. I skrivende stund er der 2.945 der bakker op om vores krav på facebook. Tjek det ud på facebook.

 

 

 

Go’morgen med eller uden høreværn

Af Henriette  

Blev vækket af telefonen i morges. Det var radioens P4, der havde læst, at flere og flere pædagoger køber ørepropper.

Det ville de gerne lige have min/BUPL s kommentar til… Det er nu en lidt hurtig måde at vågne på! Det er lidt li´som parat til start og ha’ en mening – og helst på 10 sekunder.
I den forbindelse kan man lige så godt gøre sig klart , at man aldrig vil kunne komme helt omkring et emne. Men det er foruroligende at tænke på, at flere og flere oplever, at de bliver nødt til at bruge ørepropper.
Støj har været et tema i mange år i institutionerne uden, at det åbenbart har ændret det store. Støj er ikke kun noget der påvirker voksne , det påvirker i aller højeste grad også børnene og de unge.

Vi ved, at der er 3 faktorer der der er afgørende for støjnivauet.
1. antallet af børn og voksne i lokalet
2. fysisk indretning (akustik)
3. aktiviteter

Hvis man reellt vil mindske støjen i institutionernen, er det vigtigt, at der bliver kigget på antallet af børn og voksner (gruppestørrelser). Det koster penge, men de er godt givet ud. I forhold til den fysiske indretning - ja her er det nødvendigt, at der bliver lagt planer for at få støjdæmpende materialer og indrettet institutionen således, at der er mindst mulig genklang og en god akustik.
Nogle pædagogiske aktiviteter støjer mere end andre, det ved vi alle, og selvfølgelig skal man tænke på hvad der bliver lavet. Det var godt, at P4 satte fokus på støjen i institutionerne, Pædagogernes arbejdsvilkår trænger til at komme mere frem i lyset. Vi ved godt hvordan det er, men for at få forbedringer, er det vigtigt ,at vi også får pæsenteret problemstillingerne over for omverden, herunder ikke mindst politikerne. De skal i sidste ende bevillige ressourcerne til bedre vilkår.

 BUPLs blad Børn og Unge har i øvrigt lavet en rigtig god artikel om støjproblemer. Den kan læses på BUPL Hovedstadens hjemmeside her

 

Ansvar for mig og ansvar for dig, Anders Fogh.

Af Henriette Brockdorff, formand for BUPL Hovedstaden

Statsministeren slog tonen an i sin nytårstale. Siden er det blevet diskuteret mellem de forskellige dele af fagbevægelsen og mellem arbejdsgivere og arbejdstagere. Emnet er ansvarlighed. Ansvarlighed overfor samfundsøkonomien og ansvarlighed overfor fremtidens velfærdssamfund. Pædagogerne vil gerne være med til at tage ansvar for udviklingen af velfærdssamfundet, vi tager bl.a. medansvar for næste generation. Og vi tager medansvar for samfundets samlede økonomi. Men derfra og så til at sige nej tak til nogle retfærdige lønstigninger, er der meget meget langt.Det virker som om at det nu alene er pædagogerne og de andre offentlige ansatte, der har ansvaret hvis økonomien går ad pommeren til. Statsministeren forsøger at tegne det billede af, at de offentlige ansattes helt rimelige lønkrav er den største trussel mod Danmark i de kommende år.Statsministeren forsøger at tegne et billede af, at det nu er os pædagoger, der ved vores tilbageholdenhed der skal sikre velfærdssamfundet og den danske økonomis overlevelse. Det er nok at skyde over målet, og det åg vil vi ikke bærer alene. Slet ikke i en situation hvor regeringen har ødselt 10 mia. kr. væk på skattelettelser, så det private forbrug kan blive ved med at buldre derudaf samtidig med, at pengene til vores fælles velfærd bliver mere og mere knappe.

Hverdag udviser pædagoger ansvarlighed over for andre. Vi drager omsorg over for børn og unge. Vi tager ansvar for børn og unges. Pædagoger bidrager til at understøtte, at børn og unge bliver kreative og får en god platform for at kunne mestre et godt liv.

Når vi tager et ansvar, bør statsministeren også tage et ansvar og tage ansvar for de offentlige ansatte herunder pædagogerne. Der skal findes flere penge til overenskomstforhandlingerne. Anders Fogh står i spidsen for en offentlig sektor, der har et skrigende behov for et økonomisk løft – også til de ansatte. Tag ansvaret på dine skuldre statsminister.