Lukkedage i daginstitutioner: Vi fik både pest og kolera

Skattekommissionen har fremlagt sit forslag til, hvordan man øger arbejdsudbuddet. Som navnet på kommissionen antyder, fokuserer forslaget på skatten. Men andre ting end skat spiller ind, når man taler om, hvor meget man kan få folk til at arbejde. Også sammenhængen mellem familie- og arbejdsliv er vigtigt.

I 2007 fremlagde regeringens Familie- og Arbejdslivskommission sit bud på, hvordan der kunne skabes større balance mellem familie- og arbejdsliv for landets børnefamilier. Her knap 2 år efter er kun et af kommissionens 31 forslag, madordninger for de 0-6 årige, gennemført.

Regeringen har dog forsøgt at gennemføre et andet af kommissionens forslag, nemlig afskaffelse af lukkedage i daginstitutionerne. Det er desværre gjort på en så klodset og halvhjertet måde, at både børn, forældre og personale er værre stillet end før.

Pædagogerne var i sin tid imod indførelsen af lukkedage i institutionerne. Det skyldtes, at lukkedagene fungerede som en slet skjult nedskæring, hvor man fjernede normering svarende til en gennemsnitlig dag, mens man lukkede institutionen på de dage, hvor der i forvejen var færrest børn. Da institutionerne i forvejen planlægger bemandingen ud fra, hvor mange børn, der erfaringsmæssigt møder frem, betød det, at der blev færre ressourcer til de øvrige dage. Kort sagt: man lukker institutionen på de dage, hvor der i forvejen er få børn og dermed også få ansatte til stede, men nedskriver institutionens budget svarende til en “normal” dag med fuld bemanding.
Samtidig betød det, at ikke blot forældrene blev tvunget til at holde fri, men også pædagogerne fik låst en del af deres feriedage på i forvejen bestemte dage.

Så nu skulle man tro at pædagogerne ville juble ved udsigten til at få afskaffet lukkedagene. Der er flere grunde til, at dette ikke er tilfældet.

For det første har pædagogerne fundet ud af at bruge nogle af lukkedagene som pædagogiske dage. Det har betydet at pædagogisk udvikling og forberedelse, planlægning etc. kunne foregå på disse dage, i stedet for i weekender eller løsrevet og spredt ud over flere aftenmøder. Det gjorde, at resultatet af lukkedagene faktisk var en øget pædagogisk kvalitet og bedre arbejdsforhold. Så mens lukkedagene fortsat var et problem for forældrene, var de til gavn for både børn og pædagoger.

For det andet har regeringens indgreb ikke betydet afskaffelse af lukkedage, men blot en nedsættelse med 1 dag. Samtidig siger flere kommuner, at de ikke er blevet kompenseret fuldt ud fra regeringen, hvilket f.eks. i København betyder at institutionerne kun bliver kompenseret for ½ dag, selvom de skal skære en hel lukkedag væk. På den måde bliver afskaffelsen af det, der blev indført som en nedskæring, nu brugt som endnu en nedskæring.

Samtidig er lukkedagene nu fastlagt på forhånd, og det er f.eks. ikke muligt at lave løsrevne lukkedage. Dermed er det ikke muligt at bruge lukkedagene som pædagogiske dage – med mindre man forventer at pædagogerne f.eks. skal tage på personaleseminar mellem jul og nytår.

Alt i alt kan man sige, at med regeringens beslutning om afskaffelse af lukkedage, var det ikke et spørgsmål om at vælge mellem pest eller kolera; vi har fået begge dele. Lukkedagene er der fortsat, til gene for både forældre og personale, men nu kan de ikke længere bruges til at styrke den pædagogiske kvalitet i institutionerne. Oveni bruges afskaffelsen så til en yderligere nedskæring med deraf følgende forringelser.

Vi er sikre på, at regeringen vil både børn, forældre og pædagoger det bedste. Så der er kun en ting at sige: Det er en Ommer!

Med venlig hilsen
Henriette Brockdorff
Formand for BUPL Hovedstaden