Af Mia.

Når Folketinget i dag vedtager at indføre obligatoriske madordninger daginstitutioner, kommer det til at betyde mindre kvalitet i det daglige frokostmåltid, og mindre økonomi til at lave pædagogisk arbejde.

Ideelt set burde måltidet midt på dagen være en del af det daglige pædagogiske arbejde, hvor det at deltage i madlavningen kombineres med mange forskellige smags- og duftindtryk, og det at være sammen om måltidet.

Derfor burde der være penge til at udvide og udvikle nogle ordentlige rammer for frokosten i institutionerne.

Som regeringen og Dansk Folkeparti lægger lovforslaget op, er der ikke penge til at lave et ordentligt kvalitativt tilbud til børnene.

Først beslutter flertallet, at det skal være obligatorisk med madordninger – dernæst laver de en så stram ramme omkring det, at resultatet kun kan blive en ting. Nemlig en discountløsning.

Fakta er, at det fremover bliver kold mad, det bliver vakuumpakket mad og det bliver ens mad i de danske børnehaver. Fakta er dermed også, at kvaliteten i forhold til i dag bliver ringere for rigtig mange børn.

Velfærdsminister Karen Jespersen erkender i dagens udgave af Politiken, at regeringen ikke har gjort arbejdet godt nok. Hun siger, at “Hovedformålet er at vænne børn til at spise en ordentlig frokost. Måske bliver der overgangsproblemer, men jeg er sikker på, at kommuner nok skal overkomme det.”

I BUPL Hovedstaden ser vi frokostmåltidet i institutionerne, som en integreret del af det pædagogiske arbejde. Der bliver snakket om maden, hvor den kommer fra og hvad den er lavet af, og sammenlignet forskellige madpakker fra forskellige familier og kulturer.  
 
 

 

Jeg ved ikke hvilken ø ministeren sidst har besøgt for at se hvordan det ser ud i de danske børnehaver, men jeg vil love, at det syn hun får hvis hun kommer rundt på institutionerne efter madordningen er indført efter denne lov, vil være et syn, hvor intentionerne om en ordentlig frokost er væk.